2026: Else Nørnberg
Else Nørnberg har i 20 år været drivkraften bag hjemmesiden harmonikanyt.dk og den dertilhørende Facebookside.
Her kan man altid kan finde informationer om festivaler, træf, nye udgivelser, annoncer for køb og salg og meget mere. Elses arbejde gør en stor forskel for udbredelsen af harmonikaen.

2025: Mogens Bækgaard
I mere end 20 år var Mogens årsagen til, at harmonikaentusiaster fra hele landet og Norden tog til Jyderup Harmonikatræf i uge 33. Mogens blev sidenhen en dygtig og anerkendt harmonikastemmer og reparatør. Han har også skabt en YouTube-kanal, som i skrivende stund nærmer sig en million visninger.
2024: Ida Hartlev
Ida har igennem mange år været en markant skikkelse i harmonikamiljøet. Hun har undervist i mere end 50 år, og var med til at stifte Amager Harmonikaklub. Ida har optrådt på utallige harmonikafestivaler gennem årene, hvor særligt viser og gamle sange har været på repertoiret.
2023: Ina Kjelstrup
Ina er en meget engageret skoleleder for musikskolen SpilOp og leder af Vestegnens Harmonikaklub. Ina brænder for harmonikaen, er en respekteret underviser, og har i en lang årrække arrangeret spændende kurser til stor inspiration for mange mennesker. Hun kæmper utrætteligt for sine projekter, og hun smitter andre med sit engagement. Læs mere om Ina på www.musikskolenspilop.dk.
