Ærespriser

Danske Harmonikaspilleres bestyrelse har mulighed for at uddele en Ærespris. Æresprisen uddeles ikke hvert år. Den går til en person, som har ydet en helt særlig indsats for harmonikaen.

2026: Øyvind Ougaard

Øyvind Ougaard har igennem årtier været med til at forme dansk musikliv og samtidig været en af de store ambassadører for harmonikaen.

Øyvind har været med til at åbne døren for den rytmiske musik i harmonikaens verden. Han gjorde harmonikaen til en naturlig del af pop, rock, revy, teater og underholdning og nåede på den måde ud til et bredere publikum. Han har medvirket på utallige CD-udgivelser, samarbejdet med de største kunstnere, været musikdirektør, kapelmester og meget mere. Heldigvis møder vi ham i dag fortsat på scenen, både sammen Jonna Glifberg og som solist.

2023: Lille Palle Andersen

Lille Palle regnes for at være en af de største harmonikaspillere, Danmark har haft. Han har blandt andet spillet med i revyer, og i 1967 startede han på Bakkens Hvile. Palle var i mange år konferencier på Jyderup Harmonikafestival, ligesom han medvirkede i utallige tv-programmer.

Foreningen for harmonikaspillere i Danmark