Seneste nyt

Se også kommende arrangementer

Omtale af landsstævnet 2021

Danske Harmonikaspillere afholdt det årlige Landsstævne i weekenden d. 30. – 31. oktober 2021 i Ishøj. Gitte Sivkjær havde sikret, at vi kunne bruge faciliteterne på Ishøj Kulturskole og at Ishøj Harmonikaklub ordnede det praktiske, så deltagerne bare skulle spille.

I år var der 3 orkestre, Populær orkestermusik og Verdensmusik og Klassisk orkestermusik.

Ida Hartlev var leder af Populær orkestermusik. De arbejdede med ”Cabaret” af John Kander i et arrangement af Hans-Günther Kölz. Og der blev gået til musikken og synkoperne med fuld kraft. Deltagerne havde det sjovt, og de fik noget de kunne tage med hjem til deres egne orkestre og klubber.

Magnus Jonsson var leder af Verdensmusik. Verdensmusik går ud på at spille musik fra hele verden gerne i den oprindelige tradition. Der blev spillet fransk musette, argentinsk tango, klezmer, folkemusik fra Øst Europa med skæve rytmer og naturligvis musik fra Magnus hjemland Sverige. Deltagerne kom hele verden rundt midt i en Coronatid, hvor vi ikke rejser meget.

Klassisk orkestermusik blev ledet af Majana Langhoff Østergaard Randall og Elisabeth Dichmann. Det var en måske lidt utraditionel løsning, ingen af dem har harmonika/accordeon baggrund, men er uddannet på dirigentlinjen på konservatoriet. De første timer gik derfor med gensidigt at finde ud af, hvad en harmonika kan og hvad to dygtige dirigenter kan få ud af et harmonikaorkester. De spillede lige fra ”Sonata Pathetique” af Beethoven til ”Keniade” af Fritz Dobler. Keniade er et moderne polyrytmisk stykke, hvor lytteren bedst forstod stykket ved at tænke på to hold kenyanere der kæmper på sletterne.

Alt i alt et spændende og dejligt landsstævne.
Vi ses igen til næste år.

Finn R. Andersen, stævneleder

HUSK DANSKE HARMONIKASPILLERES
LANDSSTÆVNE
28. TIL 30. OKTOBER 2022
Ishøj Kulturskole

Har du spørgsmål i forbindelse med landsstævnet,
så kontakt Peter Thomsen
Mail: gtpthomsen@yahoo.com, Tlf. 25 78 21 23

“Harmonikaspilleren”
Blad nr. 2/2022 er nu sendt ud. Hvis du abonnerer på bladet, vil du helt sikkert modtaget det med posten en af de nærmeste dage – hvis alt går efter planen. Hvis du gerne vil abonnere på bladet, kan du tegne et abonnement her. Se nederst på siden.

I DETTE NUMMER AF HARMONIKA-SPILLEREN ER DER ET PORTRÆT AF IDA HARTLEV. IDA ER KENDT OVER HELE LANDET FOR SIT STORE ENGAGEMENT I HARMONIKAEN, OG FÅ KAN SOM HENDE MESTRE DE MANGE FORSKELLIGE GENRER, SOM HARMONIKAEN ER KENDT FOR. I DETTE NUMMER AF HARMONIKA-SPILLEREN FOKUSERER VI ISÆR PÅ IDAS STORE INTERESSE FOR ORKESTERMUSIKKEN.

 GOD LÆSELYST!

Bladet udkommer 4 gange om året og indeholder næsten alt om harmonikalivet i Danmark. Der orienteres om aktuelle harmonika-begivenheder herhjemme og i udlandet.

Du kan tegne abonnement her!

“Formandens leder i blad nr. 2/2022”

GENERALFORSAMLING 2022

Danske Harmonikaspillere har afholdt generalforsamling den 23. april. Referat og formandens beretning kan læses andetsteds her på hjemmesiden. Bestyrelsens forslag til nye vedtægter blev vedtaget. Ny nye formålsparagraf lyder som følgende: Danske Harmonikaspilleres formål er at give harmonikaen og musik på instrumentet mulighed for større udbredelse og højere kvalitet.
Læs de nye vedtægter i Harmonikaspilleren, nr. 1, februar 2022, eller her på hjemmesiden. Bestyrelsen håber, at de “moderniserede” vedtægter kan danne grundlag for et godt og frugtbart arbejde i foreningen.

På generalforsamlingen blev der også vedtaget en lille kontingentforhøjelse på 20 kr. på alle medlemskaber undtagen børn og unge. Det svarer til 5 kr. pr. blad, og det skyldes stigende porto og papirpriser. Bestyrelsen er bevidst om, at priserne generelt er stigende, og det derfor kan være et dårligt tidspunkt for en kontingentstigning, men det er desværre nødvendigt. Vi forsøger, at drive foreningen så billigt som muligt. Vi holder så mange møder virtuelt som mulig, så vi sparer kørselsudgifter med videre. Jeg håber, at du har forståelse for kontingentstigningen.

Foråret har meldt sin ankomst og sommeren står for døren med de mange harmonikaarrangementer. I skrivende stund ved jeg at mange harmonikaspillere er i gang med forberedelserne til at tage til Ærø Harmonikafestival i Marstal. Resten af sommeren byder på mange dejlige træf, festivaler og kurser med harmonikaklange.

Med ønske om en skøn harmonikasommer!

Harmonikærlige hilsner
Kaj Bertelsen