Et medlemskab af “Danske Harmonikaspillere” er for alle, der interesserer sig for den traditionelle harmonikamusik, den rytmiske musik, spillemandsmusikken, den klassiske musik eller for andre sider af harmonikaens mangfoldige repertoire. Vi har plads til alle, uanset om du spiller selv, har spillet, eller bare ønsker at lytte til andres spil.
I et større perspektiv handler det også om at støtte udbredelsen af harmonikaspillet i Danmark. Vi tilbyder et fællesskab, hvor vi sammen kan være en stærk stemme for dette dejlige, mangesidige instrument. Dermed kan vi fx give børn og unge mulighed for at prøve harmonikaen – og forelske sig i dens mange muligheder.
Hvilke fordele får jeg?
- Du modtager medlemsbladet “Harmonikaspilleren”.
- Du kan deltage i landsstævnerne.
- Du holdes orienteret om, hvad der foregår i harmonikaverdenen.
- Du kan deltage i “Danske Harmonikaspilleres” generalforsamling og gøre din indflydelse gældende.
- Via verdensharmonika-organisationen CIA får du adgang til internationale koncerter, seminarer, konkurrencer, kongresser med mere, hvad enten du ønsker at deltage aktivt eller som tilskuer/tilhører.
Hvad koster det?
- Personligt medlemskab for voksne koster kr. 290,00 om året.
- Folkepensionister kr. 200,00 om året.
- Unge under 18 år kr. 50,00 om året.
Tilmelder du dig midt på året, betaler du kun halvt kontingent.