Lokalrepræsentant for Als. Jeg er først rigtig kommet i gang med at spille harmonika for ca. 15 år siden, men grundet mit engagement i firmaet, er det desværre ikke blevet til det store. Jeg har dog haft tid til at besøge diverse harmonikatræf, hjulpet lokalt med oversættelse af sange, jeg hygger mig en del med at bruge et kendt nodeskrivnings program og har ligeledes skrevet nogle få indlæg til dette blad (harmonika spilleren), hvor jeg også er leverandør til lidt satire i ”Bents Hjørne”. Jeg håber, at jeg som lokalrepræsentant kan hjælpe til med at sprede kendskabet til musikalske begivenheder og personer her i landsdelen, ikke mindst da jeg som så mange andre også, er bekymret over, at interessen for vort instrument er dalende og hvis jeg som lokalrepræsentant, på nogen måde kan bidrage til at fremme kendskabet til harmonikaen og til de mennesker der begejstres af instrumentet, vil dette være en indsats værd. Jeg vil egentlig også gerne opfordre alle Jer, som læser dette, til aktivt at tænke lidt over hvordan vi alle kan gøre noget for instruments fremtid, det er jo fint, at vi skriver om os selv her i bladet, men desværre forbliver det vi fortæller, hos os i inderkredsen. Sker der noget ude omkring hos jer, så gør hvad I kan for at publicere dette. Prøv at gøre jeres lokale blade og/eller jeres lokalradio eller tv opmærksom på emnet, helst i god tid – rør trommerne lidt, held og lykke til os alle. Hilsen Bent Jørgensen, 6470 Sydals. |
Lokalrepræsentant for Lolland Falster og Sydsjælland.Ib fortæller om sig selv: Jeg blev født i Bregnerød 1952 og er vokset op i Hillerød. I 1974 blev jeg gift, og vi flyttede til Maribo i 1976 og fik 3 dejlige drenge. Jeg er udlært bygningssnedker og har været deltids brandmand i ca. 32 år. Min store hobby med foto startede i første halvdelen af 60érne med eget mørkkammer og hjemmebygget forstørrelses apparat. I 1957 fik min bror Bent en lille tangentharmonika, rød med 8 basser, husker jeg. Han lærte mig Tom Dooley, på de sorte tangenter. Jeg købte en Seperoto (34 / 72) harmonika i 1964, men den blev for det meste i kufferten. I 2010 startede jeg i Rødby Harmonika Klub og 2015 blev jeg en fast del af Hus-orkesteret i Musikalsk Legestue på Postholderenssted.dk i Guldborg. Foto er som nævnt min anden store interesse. Jeg har altid mit Nikon D90 og mit Nikon D7200 med, når jeg er ud at spille og til træf. Jeg er først og fremmest fotograf, og jeg tager billeder fra harmonikaarrangementer fra mit lokale område. Jeg får så arrangøren eller andre til at skrive en omtale. Ib Harder,Museumsgade 38, 4930 Maribo Tlf. 30422467, Mail: harderib@gmail.com |
Lokalrepræsentant for konservatoriet. Jeg hedder Ditte Lykke Bjarkmann og er 20 år gammel. Allerede et år eller to efter jeg var startet med at spille harmonika, vidste jeg, at jeg ville satse på musikken, og gerne ville ind på Musikkonservatoriet og studere. Da jeg blev 13 år, søgte jeg ind på MGK (musikalsk grundkursus) i Slagelse, og kom ind som 14 årig. Så jeg startede mit første år på MGK samtidig med 9. klasse i folkeskolen. På 2. og 3. år af MGK valgte jeg at arbejde fuldtid og vente med gymnasiet til efter MGK. Jeg afsluttede min MGK som 17 årig. Så tog jeg en 2 årig HF uddannelse og søgte derefter ind på konservatoriet i januar 2017 – blev optaget, og startede studierne i september 2017. I gennem alle de år, har jeg prøvet at være så meget med i det sociale ”harmonikaliv” som jeg nu har kunnet, blandt andet ved at spille til en del harmonikatræf, her iblandt Ærø, Jyderup, Bindslev, Præstø med flere. Jeg har også været med til mange andre arrangementer for at få harmonikaen vist til mennesker, som måske ikke helt er klar over, hvad det er for et fantastisk instrument. Blandt andet deltog jeg i TV i ”Danmark har talent 2016”, og spillede til ”Kalundborg Rocker 2016”. Jeg har også været model for ur firmaet Nordgreen, hvor harmonikaen var med på alle reklame billederne. Jeg har været medlem af ”Danske Harmonikaspillere” (dengang Danske Harmonikaspilleres Landsforbund) i mange år. Mit medlemskab startede dengang jeg skulle stille op til landskonkurrencerne. Her har jeg været med i 6 år, og vundet en 1. pris i 4 ud 6 af år. Jeg fik også tildelt ”Danske Harmonikaspilleres” talent –og opmuntringspris i 2013. Jeg har også deltaget i Danske Harmonikaspilleres landsstævne to gange. Det kan jeg bestemt anbefale lige meget hvilket niveau man befinder sig på eller hvilken alder man har. Jeg har meldt mig som lokalrepræsentativ, da jeg synes det er vigtigt at trække de harmonika –og accordeonspillere frem i lyset, som folk måske ikke kender så meget til. Vi er et lille fællesskab, især her i Danmark, og derfor har vi brug for at stå sammen, og vide lidt om hinanden. Jeg kender en masse accordeonister, som sikkert er ukendt for de fleste. Og det er noget skidt, det skal der gøres noget ved. Det er i hvert fald mit mål. En anden grund til, at jeg har meldt mig som lokalrepræsentant er, at jeg vil prøve at komme med lidt information om konservatoriet, og om de mennesker som studerer herinde. I skrivende stund er vi faktisk en stor gruppe på hele 18 studerende accordeonister. |